Ramsey: Arsenal vs United er stadig et stort brag
Både Arsenal og Manchester United er vant til at blande sig i mesterskabskampen i Premier League.
Dog er begge klubber faldet lidt af på den i denne sæson, og nu kæmper de begge om at sikre sig en plads i top fire.
Men på trods af, at ingen af klubberne ligger til helt i toppen af tabellen, så mener Arsenals Aaron Ramsey stadig, at deres indbyrdes opgør er et stort brag.
– Manchester United mod Arsenal er stadig en stor kamp uanset omstændighederne, udtaler Aaron Ramsey ifølge klubbens hjemmeside.
– Det viser bare, hvor tæt Premier League er i øjeblikket med flere hold, der kæmper om mesterskabet, fortsætter Ramsey.
– Selvom både Arsenal og United er faldet lidt af på den i denne sæson, så er det stadig en stor kamp.
Arsenal og Manchester United møder hinanden i Premier League på Emirates søndag aften.