Juan Mata forklarer: Sådan er mit forhold med Mourinho
Til trods for, at han to år i træk blev kåret til årets spiller hos Chelsea før José Mourinho i 2013 vendte tilbage til Stamford Bridge formåede Juan Mata ikke at etablere sig under José Mourinho på Stamford Bridge.
Et opgør på nytårsdag mod Southampton endte med at blive sidste kamp i den blå trøje for spanieren, der blev solgt til Manchester United for £37 millioner senere den måned.
Da parret sidste sommer blev genforenet efter José Mourinhos ansættelse som Manchester United-manager, spekulerede mange i, at Mata igen skulle se sig om efter en ny arbejdsgiver.
Sådan blev det som bekendt ikke, og 29-årige Mata hævder, at hans forhold til Mourinho aldrig ville blive noget problem.
– Konteksten, klubben og spillestilen ændrer sig fra et hold til et andet, fortæller Mata i et interview med El Pais, en spansk avis.
– Jeg har aldrig haft noget dårligt forhold til ham. Vi har aldrig haft et skænderi. Vores forhold er normalt. Det er meget simpelt; i Chelsea ville han spille på en specifik måde og i United er der andre typer af spillere, der mere minder om mig. Vores forhold er på samme måde – der er ikke noget, der er ændret sig, slutter Mata.
Mata har været én af Uniteds mere stabile spillere under José Mourinho.
Den tidligere Valencia-spiller har fået 37 kampe henover sæsonen inden han i marts måned pådrog sig en lyskeskade.
Det var forventet, at han ville være ude resten af sæsonen, men han vendte overraskende tilbage i United-truppen, da han var på bænken til søndagens 1-1-opgør mod Swansea.
Manchester United skal torsdag aften møde spanske Celta Vigo på udebane i det første opgør af de to mandskabers Europa League-semifinale.