Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hargreaves opfordrer United: Hent Dybala fremfor Griezmann

01.05.2017 Kl. 15:57
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Antonio Griezmann rygtes kraftigt til Old Trafford forud for sommerens transfervindue efter han har præsteret flot for Atletico Madrid de seneste mange år og i denne sæson har scoret 25 kasser. 

Den 26-årige franskmand har spillet på det højeste niveau for både klub og landshold og synes at passe glimrende ind på Old Trafford, hvor José Mourinho er på jagt efter en angriber til at erstatte Zlatan Ibrahimovic, hvis tid i klubben synes ovre. 

Men Owen Hargreaves føler, at Mourinho i stedet bør fokusere sin tid på Juventus' Paulo Dybala. 

– Man skal kigge på, hvad man har, og hvad man desperat har brug for og jeg synes, de har brug for en Dybala-type på holdet, fortæller Hargreaves til BT Sport og uddyber: 

– Alle taler om Griezmann og jeg synes da også det ville være fremragende at få Griezmann. Men jeg tror, at Dybala, der også er en smule yngre, bliver en superstjerne, hvis han ikke er det allerede. 

– Han ville være fantastisk. Det, Ibrahimovic bragte, kan Dybala også bringe til klubben, slutter Hargreaves. 

Annonce