Man United satte rekord: Mindst boldbesiddelse nogensinde
Manchester City pressede mest på, men der blev ikke scoret i derbyet mellem Manchester City og Manchester United, som endte 0-0 torsdag. José Mourinhos United-hold var velorganiseret og opnåede hvad de ville, men statistikkerne var ikke så kønne efter kampen.
Manchester United havde blot 30,8 % af boldbesiddelsen i kampen.
Det tal er det laveste som Manchester United nogensinde har haft i Premier League siden man startede disse målinger i England tilbage i 2003/2004-sæsonen. Det skriver OPTA.
Også på andre parametere var Manchester United udklasseret, omend det ikke var rekord. Man City havde 18 skud ( på – og forbi mål) mod Man Uniteds 2. Pep Guardiolas tropper 'vandt' også pasningsduellen med hele 556 mod 199.
Man må dog ikke glemme, at kampen endte med 0-0 og at Manchester City og Manchester United med remissen stadigvæk er med i kampen om top fire, hvor de især konkurrerer med Liverpool og Arsenal.