Henry: Kun Alexis ville kunne være på Tottenhams hold
De to ærkefjender, Tottenham og Arsenal, mødes atter søndag, når The Lilywhites tager imod The Gunners på White Hart Lane.
The Gunners har i en lang række år haft et forspring ned til rivalerne fra det nordlige London, hvor Arsene Wenger konstant har ført sit Arsenal-mandskab til højere placeringer i Premier League end Tottenham.
Tottenham er dog lige nu fire pladser og 14 point over Arsenal forud for det kommende derby.
Forud for den kamp må Arsenal-legenden Thierry Henry indrømme, at Mauricio Pochettinos mandskab lige nu er stærkere end Arsene Wengers.
– Det er svært for mig som Arsenal-mand lige nu, men jeg må være ærlig. Jeg kan lige nu kun se Alexis Sanchez komme på Tottenhams mandskab uden nogen siger: "Hvorfor er han på holdet?", fortæller Henry til Sky Sports.
– Alle de andre tror jeg folk vil sige ovenstående, men det betyder ikke, at Tottenham kommer til at vinde nemt.
– Hvis jeg drog mod The Lane som det står til lige nu og folk tænkte: "Vi kan ikke vinde nogle store kampe på udebane", men at vi kan stoppe dem fra at vinde titlen, ville jeg vågne op den dag og tænke: "I dag er min dag."
Arsenal er lige nu fire point efter de eftertragtede Champions League-pladser.
Tottenham er derimod blot fire point efter Chelsea, med fem kampe igen af sæsonen.