Rodgers: Vil møde Liverpool i Champions League
Brendan Rodgers, der er på vej til at guide Celtic til The Treble i Skotland i sin første sæson i klubben, var Liverpool-manager, da The Reds i 2014/15-sæsonen deltog i Champions League.
Han ser frem til at deltage i europæisk fodbold i næste sæson med Celtic og håber på, at Jürgen Klopps tropper bliver blandt hans modstandere.
– Det ville være fantastisk, svarede Rodgers, da han blev spurgt, hvorvidt han gerne vil trække Liverpool.
– Med de kampe Liverpool har tilbage forventer de selv, at de kvalificerer sig. De skal ikke spille europæisk fodbold, så de forbereder sig blot til den ene kamp om ugen.
– Manchester United har et par kampe i hånden, men det kan være svært mod slutningen af sæsonen og de har også andre kampe (blandt andet mod spanske Celta Vigo i Europa League-semifinalen, red.) og måske prioriterer de anderledes. Liverpool har pointene sikret, de har vundet flere kampe og hvis de vinder deres næste fire kampe, så vil det være nok for dem, slutter han.
Liverpool er lige nu på tredjepladsen i Premier League med fire kampe igen.