Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Echo: Dropper Keane - Maguire ny førsteprioritet i Everton

25.04.2017 Kl. 09:57
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Premier League-klubberne er allerede i fuld gang med at forberede sommerens transfervindue, hvor der formentlig bliver kastet rundt med store summer.

Everton viste i januar interesse for Burnleys Michael Keane i håbet om at få ham lokket til Merseyside til sommer, men Keanes tidligere klub Manchester United samt Tottenham har nu meldt sig ind i kampen om stopperen, hvorfor Everton har opgivet håbet om Keane.

I stedet har Everton, ifølge Liverpool Echo, rettet blikket mod Harry Maguire fra Hull.

Ronald Koeman ser bedre muligheder i forhold til at sikre ham – specielt hvis Hull taber det topointsforspring, de har ned til Swansea under stregen.

Avisen skriver videre, at Everton tror på, at klubbens ambitionsniveau samt de penge, de er villige til at sende afsted efter Maguire er nok til at overbevise Hull-profilen om, at han skal til Merseyside-klubben.

West Ham og Southampton viser også interesse i stopperen, men Everton er storfavoritter til at hente Maguire.

 
Annonce