Tysk avis: Bayern står klar med Sanchez-bud
Alexis Sanchez blev igen den store helt for Arsenal, da han scorede sejrsmålet mod Manchester City i FA Cup-semifinalen og sikrede dermed Arsenal en billet i finalen.
Der har været mange spekulationer omkring Alexis Sanchez' fremtid, og efter kampen udtalte Arsene Wenger udtalte, at chileneren også vil være til at finde på Emirates Stadium.
– Han er også i Arsenal i næste sæson. Han har en kontrakt allerede og vi regner også med, at vi forlænger den, siger Wenger.
Udtalelserne ser ikke ud til at skræmme Bayern München, og ifølge den tyske avis, Kicker, vil Bayern München teste Arsenal med et bud på £25 millioner til sommer.
Men ifølge de engelske medier er det et bud, som Arsenal ikke vil tage seriøst. Arsenal vil formentlig kræve i omegnen af £50 millioner, hvis det ender med, at Alexis Sanchez ikke vil forlænge sin kontrakt.