Neville: United er bedre uden Ibrahimovic
Manchester United fik klubbens anden sejr i ligaen i træk, da Burnley søndag eftermiddag blev besejret med 2-0. Dermed rykker De Røde Djævle inden for to points afstand af Manchester City forud for torsdagens derby mellem de to klubber på Etihad Stadium.
Anthony Martial startede som angriber i kampen i Zlatan Ibrahimovic' fravær og scorede åbningsmålet før han skabte Wayne Rooneys første mål i tre måneder.
Gary Neville mener også, at De Røde Djævle spiller bedre, når de er uden den store svensker, der har pådraget sig en seriøs knæskade og forventes at være ude resten af året.
– Jeg havde forventet at Burnley ville komme med god energi, og at det ville have været en rigtig svær dag, fortæller han på "The Gary Neville Podcast".
– Fra Manchester Uniteds synspunkt er de to præstationer i ligaen formentlig det bedste jeg har set fra dem – både ude og hjemme. De var rigtig komfortable og meget professionelle.
I løbet af sin kommentering af kampen sagde Neville:
– Zlatan Ibrahimovic er skadet. Det er det her, man kommer til at få, når han er skadet. Kontraangreb gennem angriberen. Rashford i sidste uge. martial i denne uge. Langt mere som Manchester United altid har spillet.
De Røde Djævles kamp mod Manchester City torsdag fløjtes igang klokken 21.00.