Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger bekræfter: Sanchez bliver i Arsenal

24.04.2017 Kl. 09:22
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den 28-årige stjernespiller Alexis Sanchez har kontraktudløb med Arsenal i sommeren 2018 og eftersom der endnu ikke foreligger en forlængelse, så har der været en del snak om, at den lille chilener forlader Arsenal efter denne sæson. 

Ovenpå søndagens triumf i FA Cup'ens semifinale bekræfter manager Arsene Wenger dog, at Sanchez bliver hos The Gunners og at man også forventer at forlænge den nuværende aftale:

– Alexis Sanchez var god (mod Man City, red.). Præcis som resten af holdet. Han havde problemer i starten af kampen, men blev stærkere og stærkere. Han er et bæst; Altid klar til at dræbe modstanderen. Han giver aldrig op, siger Wenger til Sky Sports og fastslår:

– Han er også i Arsenal i næste sæson. Han har en kontrakt allerede og vi regner også med, at vi forlænger den, siger Wenger.

Alexis Sanchez afgjorde kampen for Arsenal søndag, da man med en 2-1 sejr efter forlænget spilletid spillede sig i sin 20. FA Cup-finale med sejren mod Manchester City.

Det franske medie Yahoo Sport FR skrev forleden, at Paris Saint-Germain inden længe sender et bud i omegnen af 415 millioner kroner afsted til Arsenal på Alexis Sanchez. Et bud, som alt nu tyder på Arsenal vil afvise med sindsro.

Annonce