Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Motiveret Carroll: Vi vil kæmpe til det sidste

23.04.2017 Kl. 12:41
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tom Carroll scorede sit blot andet Premier League-mål, da Swansea lørdag hentede en 2-0-sejr hjemme over Stoke og den første af slagsens i syv kampe.

Hull vandt dog med selvsamme cifre over Watford, og derfor er waliserne endnu to point under nedrykningsstregen.

Med blot fire kampe tilbage begynder opgaven således at se sværere og sværere ud for Paul Clement og co., men Carroll slår fast, at man vil kæmpe til det sidste.

– Hull vil kigge på dette resultat og tænke, at vi ikke giver op. Vi vil kæmpe til det sidste, siger midtbanespilleren til Sky Sports og tilføjer:

– De fik selvfølgelig et godt resultat, men afstanden er lille, og de er fortsat mulige at indhente. Der er masser af fodbold at spille endnu og nok point at tage. To point er ingenting. Vi er lige i hælene på dem.

Sejren over The Potters var Swanseas første siden 3-2-sejren over Burnley i begyndelsen af marts, og Carroll erkender, at præstationerne ikke har været gode nok på det seneste.

– De sidste fem eller seks kampe har ikke været gode nok. Denne kamp afspejler mere, hvad vi kan, og hvad vi har udrettet sin starten af året. Det var som en cupfinale, og det kunne man også se på atmosfæren.

– Vi spillede noget god fodbold, skabte gode chancer og holdt buret rent. Så alt i alt var det meget positivt, lyder det til slut.

Annonce