Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pochettino efter FA Cup-nedtur: Vi dominerede kampen

22.04.2017 Kl. 20:52
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Chelsea og Tottenham leverede en pragtkamp og en målfest som man sjældent ser i vigtige kampe, da de to London-rivaler lørdag dystede om den ene FA Cup-finalebillet. Den tog Chelsea og Antonio Conte med en 4-2-sejr i et opgør fyldt med flotte mål på Wembley.

Efter kampen fastholdt Spurs-chefen Pochettino, at hans hold dominerede, men erkendte, at Chelsea bare var skarpest på dagen:

– Tillykke til Chelsea. Vi dominerede kampen, men de var mere kyniske end os. Jeg er stolt. Vi var fantastiske i den måde vi spillede vores stil og udøvede vores filosofi. De havde fem skud og scorede fire mål. Vi scorede kun to, siger han ifølge BBC Sport og uddyber:
 
– Det er vigtigt at tale om momenterne i kampen. Vi kæmpede hårdt. Vi kæmpede og fik også scoret. I mine øjne var straffesparket meget i den bløde ende, eller slet ikke et straffespark. At gå ind i omklædningsrummet nede 2-1 var svært. Vi kom igen i anden halvleg, men det gjorde de også, siger argentineren.
 
Chelsea skal møde enten Manchester City eller Arsenal i FA Cup-finalen på Wembley den 27. maj.
Annonce