Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

WEMBLEY-TRIUMF: Chelsea er i FA Cup-finalen

22.04.2017 Kl. 18:20
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det bølgede frem og tilbage, der var dommerkendelser, gode detaljer, masser af stemning og flotte mål. Chelsea slog til slut Tottenham med 4-2 på Wembley lørdag og er dermed i FA Cup'ens finale.

Willian åbnede målscoringen, da han efter bare fem minutter sendte et skud i kassen på direkte frispark. Lloris tog et skridt til den forkerte side og Willian snød den franske kaptajn ved at sparke i målmandens side.

Tottenham ville dog ikke lægge sig ned og fik udlignet, da Christian Eriksen sendte et indlæg ind mod Harry Kane. Kane headede fra en svær vinkel bolden i mål til 1-1.

Selvsamme Willian, der scorede til 1-0, skulle blive dobbelt målscorer kort før pausen.

Victor Moses gik ned i feltet og Chelsea fik, hvad der lignede et lidt tvivlsomt straffespark. Willian var dog ligeglad med graden af kendelsen – han sendte bolden i kassen fra de 11 meter til 2-1. 

Dele Alli udlignede for Spurs i anden halvleg, men Chelsea var tanden skarpere og endte med at trække fra til sidst. Conte havde spillet sin joker, Eden Hazard, som ellers startede ude og det viste sog at være smart.

Hazard sparkede Chelsea i front med den kolde venstrefod inden Matic, der havde en brandvarm venstrefod, hamrede den ind til 4-2, hvilket endelig konsoliderede sejren. 

Chelsea er dermed i FA Cup-finalen, hvor man i finalen den 27. maj skal møde enten Manchester City eller Arsenal.

Annonce