Dyche: Rooney kan udfylde hullet efter Zlatan
Kort inden slutningen på den ordinære tid i torsdagens Europa League-kamp mellem Manchester United og Anderlecht pådrog Zlatan Ibrahimovic sig en knæskade, og svenskeren måtte øjeblikkeligt udgå af opgøret.
Han er således ikke med, når Manchester United søndag gæster Burnley på Turf Moor, men værternes manager, Sean Dyche, mener, at Wayne Rooney kan udfylde hullet efter United-topscoren.
– De mangler ikke muligheder. Ham, som ingen synes er god længere, synes jeg er fornuftig – drengen Wayne Rooney. Jeg har aldrig syntes, at han er dårlig. Jeg tror ikke, at han kommer til at skuffe nogen, hvis de spiller med ham, siger Dyche på pressemødet inden kampen og tilføjer:
– Man når til en alder, hvor der bliver sat spørgsmålstegn ved en uanset præstationer. Han er en klassespiller; man kan ikke opnå, hvad han har opnået, uden at være en klassespiller. Man kan ikke snyde systemet.
Wayne Rooney har blot fået to optrædener for De Røde Djævle de sidste to-og-en-halv måned.