Owen: Midtbanespillere drømmer om at spille med Rashford
Manchester United er videre til Europa Leagues semifinaler efter en samlet 3-2 sejr over belgiske Anderlecht. Torsdag aften holdt finaledrømmene dog hårdt, da United skulle helt ud i forlænget spilletid, før Marcus Rashford holdt liv i finalehåbet med sin scoring til 2-1.
Netop 19-årige Rashford modtager efter opgøret ros fra den tidligere Ballon d'Or-vinder Michael Owen, der ser Rashford som en sand drømmeangriber for enhver midtbanespiller:
– Rashford var fantastisk igen i dag. Mkhitaryan scorer det første mål, men det er Rashfords fortjeneste. Det handler om hans fart på det mål, siger Owen til BT Sport og uddyber:
– Når man er midtbanespiller, så må man bare drømme om at spille med en spiller som Marcus Rashford!
– Han giver medspillerne plads og muligheder. Han scorer det sidste mål i aften, men på det første mål gør han, at Mkhitaryan får masser af plads til at tage en berøring, at kontrollere bolden og sætte den sikkert ind, siger Owen.
Se højdepunkterne fra Manchester United og Rashfords sejr over Anderlecht, lige her: