Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Allardyce kommenterer på Terry-rygter

20.04.2017 Kl. 16:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Forleden dag meddelte Chelsea FC, at man ikke forlænger klublegenden John Terrys kontrakt, og dermed forlader han London-klubben til sommer. Flere medier melder dog, at han står til at blive i Premier League. En af de klubber, der nævnes som en mulig destination, er Crystal Palace. 

Torsdag kunne manager Sam Allardyce dog afvise, at der er noget om snakken på nuværende tidspunkt.

– Jeg har Scott Dann, James Tomkins, Mamadou Sakho, Damien Delaney og Martin Kelly i min trup, så faktisk har vi rigeligt med centrale forsvarsspillere, siger Allardyce ifølge Sky Sports og uddyber:

– Jeg er ikke sikker på, om vi overhovedet er interesseret i flere spillere til den position. Vi er godt sikret på den nu og forhåbentlig er vi det stadigvæk i slutningen af sæsonen og henover sommeren. John (Terry, red) er på nuværende tidspunkt ikke noget, vi overvejer, siger Allardyce.

Også andre klubber en Palace er nævnt for Terry. Ifølge BBC-journalisten Jacqui Oatley ønsker John Terry at fortsætte sin karriere i Premier League og skifter efter al sandsynlighed til West Bromwich.

Annonce