Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Neville: Mærkeligt at annoncere Terry-exit nu

18.04.2017 Kl. 07:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

John Terry er i øjeblikket i gang med sin sæson nummer 19 med Chelsea, og det bliver også hans sidste.

I går offentliggjorde Chelsea, at klubben ikke vil forlænge John Terrys kontrakt, der udløber efter denne sæson.

Manchester United-legenden, Gary Neville, er ikke helt imponeret af timingen for annoncering af Chelsea-legendens exit.

– Nyheden omkring Terrys exit er meget mærkelig timing. Jeg forstår det slet ikke, siger Neville til Sky Sports og uddyber.

– Jeg kan ikke helt se, hvordan timingen passer nogen af de to parter – måske Terry en lille smule, men det er jeg også usikker på. Det kommer lige efter en meget vigtig kamp, som de tabte, og nu bliver de endnu mere ked af det. Måske har han skrevet under på en forhåndsaftale med en klub, og Chelsea kunne dermed ikke vente længere. 

– Chelsea har ikke haft et clean sheet i et stykke tid nu, og de kunne have brug for Terry lige nu. Hvis de har brug for erfaring i den sidste del af sæsonen, så er han manden. Han kan blive deres vigtigste spiller for dem de næste par uger.

Annonce