Ashley Williams roser profil: Vi ved, hvor god han er
Ross Barkley har fire mål og otte oplæg for Everton i denne sæsons Premier League, og det er specielt de sidste par måneder, at Barkley er begyndt at få ros for sine præstationer for Liverpool-klubben. Han var blandt de bedste Everton-spiller, som slog Burnley 3-1 lørdag, og han var også afgørende i 4-2-sejren over Leicester sidste weekend.
Ashley Williams hylder Barkley, som er tilbage i sin bedste form.
– Han har været i fantastisk form. Som spillere sætter vi pris på, hvor god han er. Han har gjort det rigtig godt i denne sæson, og siden jeg er ankom, har jeg været meget imponeret. Han har været forrygende. Han ved, at han er en vigtig spiller for os, og når vi har brug for ham, viser han sig.
– Han spillede godt lørdag. Han er en meget vigtig spiller for os med den måde, han spiller på. Specielt imod et hold som Burnley, hvor du har brug for den type spiller til at åbne dem op.
– Jeg hørte fansene synge sange om ham inden kampen, og det var godt for ham, lyder det fra Williams ifølge Evertons hjemmeside.
Everton har været i fin form siden nytår, hvor det er blevet til ni sejre i 14 kampe i Premier League. Dermed har de også meldt sig ind i kampen om top 6, hvor de i øjeblikket ligger. De har tre point ned til Arsenal på 7. pladsen, som dog har spillet tre kampe færre.