Borini reddede et point hjemme mod The Hammers
Sunderland skal til at have sejre på kontoen, hvis de skal have nogen forhåbninger om at overleve endnu en sæson i Premier League.
Inden dagens kamp stod der 20 point på kontoen med 10 point op til den gode side af nedrykningsstregen.
Det startede dog ikke alt for godt for værterne, da Andre Ayew bragte West Ham i front efter fem minutters spil. Men i det 26. minut fik Wahbi Khazri bragt balance i regnskabet med sin scoring til 1-1, som også blevet resultatet ved halvleg.
Der skulle heller ikke gå lang tid i anden halvleg, før bolden lå i Sunderland-målet. James Collins sendte Robert Snodgrass' indlæg i kassen til en ny føring til gæsterne.
Det lignede dermed et nyt nederlag til Sunderland, men i det 90. minut udlignede Fabio Borini til slutresultatet 2-2.
På Vicarage Road tørnede Watford og Swansea sammen, og her endte det med en 1-0-sejr til hjemmeholdet, og dermed hentede Sunderland altså ét point på Swansea.