Henry, Carragher og Neville giver sine bud: Her er årets spiller i Premier League
Torsdag annonceres det fra Premier Leagues side, hvem der bliver nomineret til titlen som årets spiller i Premier League.
I den forbindelse har Sky Sports bedt sine eksperter om at udpege, hvem de mener bør vinde titlen som årets spiller.
Thierry Henry – Eden Hazard:
– Eden Hazard har været afgørende i denne sæson. N'Golo Kanté fortjener det så meget som ham, men jeg tror på, at Eden tager titlen. Han scorer afgørende mål og smukke mål.
Jamie Carragher – Eden Hazard:
– Det er svært at se bort fra Chelsea og lige nu står det mellem Hazard og Kanté, der har været fantastisk siden han kom til England.
– Men lige nu vælger jeg Hazard. Han er et specielt talent og den mest kreative spiller, vi har i Premier League. Vi krydser fingre for, at snakken om Real Madrid bare er snak, for man skal holde spillere som ham i Premier League.
Gary Neville – N'Golo Kanté:
– Når man ser ham spille er han overalt på banen. Indflydelsen han har haft på to hold – Leicester og Chelsea – har været fuldstændig utrolig. Han har været utrolig i to sæsoner og han fortjener det i år.