Flamini: Forstår, hvorfor fansene har vendt sig mod Wenger
Crystal Palace ydmygede Arsenal mandag aften og øgede dermed presset på Arsene Wenger og franskmandens spillere, der nu for alvor skal kæmpe for at komme i top fire.
Wenger og hans spillere blev overdynget med buh-råb fra rasende fans i løbet af og efter kampen.
Den tidligere Arsenal-midtbanespiller, Mathieu Flamini, der havde to perioder i klubben under Wenger, fortæller, at han forstår fansenes frustration.
– Jeg havde nogle fantastiske tider sammen med Arsene Wenger. Han gjorde så meget for mig. Jeg spillede i mange år under ham. Jeg skylder ham en masse, fortæller Flamini ifølge Daily Mirror.
– Men jeg forstår også fansenes frustration, for det er en stor klub og de vil have, at deres hold skal vinde. Det er ikke en nem situation, slutter han.
Kampen endte 3-0.