Guardiola om Jesus: Vi håber stadig, at han kan nå en evt. FA Cup-finale
Gabriel Jesus fik en meget god start på sin karriere i Manchester City efter ankomsten til Etihad i januar.
Her formåede brasilianeren nemlig at score en række mål i hans første par kampe.
Men desværre for ham og resten af Manchester City endte han med at brække foden og blev meldt ude i tre måneder.
Mange regner derfor, at hans sæson stort set er forbi, men forleden udtalte klubbens manager, Pep Guardiola, at Jesus stadig kan nå at komme i aktion.
Det kan dog nok først ske i en evt. FA Cup-finale, hvilket betyder, at man skal slå Arsenal i semifinalen.
Pep Guardiola er dog blevet spurgt, om Jesus evt. kunne nå at blive klar til semifinalen mod Arsenal, men det var spanieren dog ikke ret så sikker på.
Derfor håber man fortsat på, at han kan blive klar til en evt. finale.
– Hvornår er semifinalen – to uger? Jeg tror ikke, at han kan nå det. Jeg ved det faktisk ikke, udtaler Guardiola ifølge Daily Mail.
– Forhåbentligt kan han nå finalen, hvis vi når dertil, fortsætter Guardiola.
– Han har det bedre. I de sidste to solskinsdage har han været på banen. Normalt vil man helst blive væk fra banen, når man ser vejret i Manchester.