Conte efter sejr: Det perfekte svar
Efter Chelseas nederlag til Crystal Palace blev der skabt tvivl, om Spurs kunne hente Chelsea.
Derfor var presset ekstra stort, da Tottenham før Chelseas kamp mod Bournemouth havde slået Watford med 4-0.
Det slog imidlertid ikke Chelsea ud, der slog Bournemouth komfortabelt med 3-1 på udebane.
Det glæder Chelsea-træner Antonio Conte.
– Når du har den type af modstander (Tottenham, red.), som er i god form og vil fange dig, så er det vigtigt at have et svar.
– Det er et godt svar. Der er syv kampe tilbage i England, og det er ikke nemt. Der er meget pres.
Han var meget tilfreds med måden, Chelsea reagerede på efter Bournemouths scoring.
– Da vi lukkede et mål ind, mistede vi lidt selvtillid, men vi kom tilbage og fortjente at vinde.
Chelseas næste store opgør er mod Manchester United.