Davies efter gennembrud: Det er kun begyndelsen
Det engelske stortalent Tom Davies har i denne sæson fået sit gennembrud for Everton, hvor han har fået spilletid i 18 Premier League-kampe for The Toffies. Siden årsskiftet har han også været at finde i startopstillingen og særligt kampen mod Manchester City, husker han tydeligt:
– Jeg husker, at jeg så bolden gå i mål tænkte: Jeg har lige scoret for Everton, siger den i dag 18-årige midtbanespiller, som er et produkt at Evertons ungdomsakademi.
Allerede i sidste sæson fik Tom Davies debut for Everton i en alder af 17 år, men det trods fik han en hård start på denne sæson:
– Da jeg fik debut under David Unsworth i sidste sæson var det nærmest skæbnen. Han kender mig rigtig godt, da han normalt er U23-træner, men netop var blevet manager efter fyringen af Roberto Martinez. Jeg troede derfor, at jeg skulle være en stor del af holdet i denne sæson, men det var ikke tilfældet i starten.
– Ronald Koeman kom til og jeg skulle arbejde forfra. Det har jeg gjort og fået spilletid i rigtig mange kampe, hvilket jeg er stolt af. Som ung spiller er det stort og jeg forsøger samtidig at nyde det.
Præstationerne for The Toffies i denne sæson har medført, at han tidligere på ugen underskrev en ny femårig kontrakt med Everton:
– Det er stort, men det er også kun begyndelsen. Nu skal jeg arbejde hårdt og udvikle mig endnu mere, slutter Tom Davies.