Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræftet: Moses kan starte mod Bournemouth

07.04.2017 Kl. 15:48
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

26-årige Victor Moses har været en af de helt store oplevelser hos Chelsea i denne sæson, hvor han fra sin nye position som wingback har gjort sit til, at The Blues lige nu sigter mod det engelske mesterskab.

Moses har siddet ude de seneste to kampe med en muskelskade i læggen, men manager Antonio Conte bekræfter fredag, at Moses er i spil til en startplads til lørdagens Premier League-kamp mod AFC Bournemouth:

– Victor Moses har trænet med os både i går og i dag (fredag, red.). Jeg skal tage den beslutning, der er bedst for holdet omkring opstillingen, men han er til rådighed, siger Chelsea-manager Antonio Conte ifølge klubbens Twitter-profil.

Den tidligere Liverpool, Stoke og West Ham-spiller Moses har i denne sæson spillet 27 Premier League-kampe og scoret tre mål for Chelsea.

Chelsea møder Bournemouth på Vitality Stadium i det sydlige England lørdag aften klokken 18.30.

Annonce