Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Premier League: 10 nøglestats før weekendens spillerunde

07.04.2017 Kl. 00:09
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tottenham – Watford: Spurs er ubesejret i deres seneste 15 Premier League-kampe på hjemmebane. 13 sejre og to uafgjorte, er det blevet til. Spurs' bedste stime siden de gik igennem 17 hjemmekampe uden nederlag sluttende i maj 2011.

Manchester City – Hull: Sergio 'Kun' Agüero har scoret 25 mål i sine seneste 30 ligakampe hjemme på Etihad Stadium! #inform

Middlesbrough – Burnley: Burnley kan for første gang vinde både ude – og hjemme mod Middlesbrough i en Premier League-sæson. The Clarets har ikke slået Boro både ude og hjemme i en sæson før længe før det blev Premier League – nemlig helt tilbage i sæsonen 1953/54.

Stoke City – Liverpool: Stoke-angriberen Jonathan Walters elsker at møde The Reds. Walters har scoret flere Premier League-mål mod Liverpool (seks mål) end mod nogen anden modstander i den bedste række.

West Bromwich – Southampton: The Saints kan med et nederlag tabe både ude og hjemme mod West Bromwich i en sæson for kun anden gang i historien. De skal dog kun tilbage til 2012/2013 for at finde sidste gang det skete.

West Ham – Swansea City: Hjemmeholdets store 9'er, Andy Carroll, er en rigtig hademodstander for Swansea. Carroll har scoret fem mål og lavet tre assists i sine seneste seks Premier League-kampe mod Swansea.

AFC Bournemouth – Chelsea: Chelsea har i dén grad rejst sig mod Bournemouth, siden man tabte til Eddie Howes hold med 2-1 i december 2015. I de to følgende ligakampe – begge i 2016 – har man vundet mod The Cherries og lavet hele syv mål.

Sunderland – Manchester United: Manchester United er i gang med den længste stime af PL-udekampe uden nederlag (otte i styks) siden en stime på 13 kampe sluttende i august 2013. Positivt i en tid, hvor José Mourinho slås med flere negative statistikker.

Everton – Leicester City: Opgørene imellem Everton og Leicester er de opgør i den bedste engelske rækkes historie, som er blevet spillet +20 gange, der oftest er endt uafgjort. Hele 62% af holdenes møder i ligaen er endt med et X! (et lille spiltip der, måske?)

Crystal Palace – Arsenal: Arsene Wenger har mødt Crystal Palace 11 gange i Premier League og har endnu ikke tabt til The Eagles. De eneste modstandere, Wenger har mødt flere gange uden at tabe er Leicester City (18) og Portsmouth (14).

Oversigt over weekendens kampe + udvalgt statistik:

 
 
 
 
Annonce