Conte: Mere pres i Chelsea end i Tottenham
Tottenham udnyttede i sidste runde Chelseas chokerende 2-1-nederlag mod Crystal Palace til fulde ved at slå Burnley med 2-0, hvilket mindskede Chelseas forspring i Premier League til syv point med ni kampe igen.
Antonio Conte fortæller, at hans tropper har overrasket mange ved at toppe Premier League.
Italieneren fortæller også, at der er større forventninger på Stamford Bridge end på White Hart Lane.
– Jeg synes forskellen mellem Chelsea og Tottenham er følgende: Hvis man er i Chelsea og vinder er det normalt. Hvis man er i Tottenham, hvis man vinder er det meget godt, rigtig godt, men hvis man taber… det er ikke nogen skandale, vel? Ikke nogen skandale, fortæller han ifølge ESPN.
– Men i denne sæson har Tottenham og os været på samme niveau. Chelsea var underdogs i starten af sæsonen, men nu er vi på toppen og vil beholde denne position, slutter han.
Chelsea møder onsdag aften Manchester City.