Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carrick forsvarer Uniteds hjemmebaneform

05.04.2017 Kl. 15:16
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tirsdagens 1-1-kamp mod Everton var Manchester Uniteds niende uafgjorte kamp på Old Trafford i Premier League i denne sæson. 

De Røde Djævle har blot formået at score 21 ligamål på hjemmebane i denne sæson – hvilket er dårligere end mandskaber som Bournemouth, Watford, West Bromwich, Leicester og Burnley, for blot at nævne få. 

Michael Carrick forsvarer dog præstationerne og insisterer på, at de har været gode. 

– Vi kan bare ikke finde en vej til at få det første mål og nedbryde modstanderne og dermed gøre det nemmere for os. Selvfølgelig er det noget man kigger på og forsøger at forbedre, men det er ikke nemt. Jeg er sikker på, at vi når dertil. Jeg er sikker på, at vi kommer til at forbedre os, fortæller Carrick til MUTV. 

– Generelt set har præstationerne været gode på hjemmebane. Jeg synes ikke, at det var godt tirsdag aften, men jeg synes, drengene viste god holdånd ved at blive ved med at prøve. 

– Til sidst fik vi et mål, men ja, det er ikke nok, slutter han. 

Carrick og Manchester Uniteds næste kamp er søndag mod Sunderland. 

Annonce