Pochettino: Der er stadig langt op til Chelsea
Tottenham kom i weekenden tre point nærmere Chelsea på førstepladsen, idet Tottenham formåede at vinde deres kamp, mens Chelsea tabte.
Dermed har Spurs syv point op til Chelsea på den eftertragtede førsteplads.
Og selvom man formåede at komme tre point nærmere Chelsea, så udtaler klubbens manager, Mauricio Pochettino, at der altså stadig er et godt stykke derop.
– Det er korrekt, at vi formindskede hullet med tre point, men der er stadig et stort hul, syv point er en kæmpe forskel, udtaler Mauricio Pochettino ifølge klubbens hjemmeside.
– For os handler det om at være fokuserede på at vinde kampene, fortsætter Pochettino.
– Vores udfordring ligger i at vinde næste kamp, hvilket er det vigtigste for os, idet vi forsøger at gøre det bedre end sidste sæson.
– Der er stadig en del arbejde, der skal gøres, og der er stadig et stort hul op til Chelsea.