Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Måske bruger jeg reserver i de sidste Premier League-kampe

03.04.2017 Kl. 11:41
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Efter weekendens remis mod West Bromwich tabte Manchester United vigtige point i kampen om en top fire-plads.

De Røde Djævle har fem point op til Manchester City på fjerdepladsen med én kamp i baghånden, mens de har seks point op til Liverpool på tredjepladsen, som har spillet to kampe mere end Manchester United.

På dagens pressekonference fortalte Jose Mourinho, at han muligvis vil bruge reserver i de sidste par kampe i Premier League, hvis de stadig var med i Europa League og ikke kunne nå en fjerdepladsen i ligaen.

– Vi tager til Everton og forsøger at vinde. Det vil vi også gøre, når vi tager til Sunderland. Derefter skal vi spille Europa League. Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske efterfølgende, siger Mourinho til klubbens hjemmeside.

– Det er muligt, at man kommer til at se et Manchester United-hold i Premier League, hvor jeg vil beskytte nogle spillere, som skal være vigtige for os i Europa League. Det bliver dog kun en mulighed, hvis resultaterne betyder, at det rent matematisk ikke er muligt for os at ende i top fire. 

– Indtil det ikke længere er muligt for os rent matematisk vil vi forsøge. Denne uge er der ikke Europa League, så det har vi ikke fokus på nu, slutter Mourinho.

Annonce