Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Swansea og Middlesbrough delte i Valdes-show

02.04.2017 Kl. 14:34
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der var søndag eftermiddag dømt nedrykningsdrama for alle pengene, da Swansea hjemme på Liberty Stadium tog imod Middlesbrough. 

Swansea tog hurtigt teten på Liberty Stadium, hvor Martin Olsson havde en god mulighed for at bringe waliserne foran efter blot 10 minutters spil, men venstrebackens forsøg sneg sig et par centimeter over Victor Valdes' mål. 

Udover svenskerens forsøg var der ikke det store at komme efter i første halvleg fra begge mandskaber. Første store chance til Middlesbrough faldt efter kvarter inde i anden halvleg, hvor Alvaro Negredo fik sit forsøg reddet af Fabianski. 

Den tidligere FC Barcelona-keeper, Victor Valdes, var klart banens bedste spiller, som diskede op med flere vigtige redninger. Leroy Fer havde dog muligheden for at blive matchvinder i kampens slutning, men den hollandske midtbanespiller missede en gylden chance for at skaffe de tre point til Swansea, og kampen endte dermed målløst. 

Annonce