Hazard slår fast: Jeg er glad i Chelsea
Eden Hazard har i denne sæson genfundet sit gamle niveau, efter han i sidste sæson var en skygge af sig selv, ligesom resten af Chelsea-mandskabet. Det genfundne topniveau har betydet, at den belgiske landsholdsspiller igen bliver rygtet væk fra Stamford Bridge, hvor især Real Madrid skulle være interesseret.
Tidligere på sæsonen har både Eden Hazard og Chelsea-manager Antonio Conte slået fast, at han er glad i Chelsea, men efter lørdagens nederlag måtte kreatøren igen svare på spørgsmål om Real Madrid:
– Der er ikke noget at sige. Jeg tager en kamp ad gangen og prøver at spille så mange kampe som muligt, siger han, da en belgisk journalist spørger ind til rygterne.
Eden Hazard slår samtidig fast, at han endnu har mange mål at indfrie i Chelsea:
– Jeg forstår ikke, hvorfor folk bliver ved med at interessere sig for disse rygter. Jeg er meget glad i Chelsea og jeg har stadig mange mål at indfrie i klubben. Jeg har også kontrakt til 2020, slutter Eden Hazard.