Overblik: Sjove og vanvittige aprilsnarre i Premier League
Her på PLBOLD bragte vi i morges en nyhed om, at Zlatan Ibrahimovic havde besluttet sig for at spille lørdagens kamp mod West Bromwich, selvom han havde karantæne.
Han udtalte, at det kunne han sagtens tillade sig, fordi han var Zlatan Ibrahimovic – og det var selvfølgelig en aprilsnar. Den svenske angriber måtte nøjes med at se kampen fra tribunen.
De engelske medier var også kreative i denne dag, hvor der blev skrevet nogle sjove, men usande historie. Vi bringer her et overblik over de forskellige aprilsnare i de engelske medier, som omhandler Premier League.
Daily Mail – Tidlige weekendskampe
Grundet den store interesse for Premier League rundt omkring i verden vil man gøre det lettere for de steder med stor fanbase at se Premier League, og derfor vil man have, at den tidlige kamp om lørdagen i stedet skal spilles klokken 10.30.
Daily Star – Mourinho med Pogba-tatovering
Da Manchester United præsenterede signingen af Paul Pogba i sommer blev det med hashtagget 'Pogback', og Daily Star hævdede, at de havde billeder af Jose Mourinho, der viser en tatovering med #pogback.

Daily Express – Arsene Wenger siger op efter tumult med spillere
Arsene Wenger var i klammeri med flere af Arsenal-spillerne og ville sige sin stilling op med det samme.
GOAL – Rooney stopper karrieren og bliver wreslter
Et par falske udtalelser fra Wayne Rooney fortæller, at han stopper sin karriere til sommer for at starte en karriere inden for wrestling
Daily Star – Stjernespillere til de 20 Premier League-klubber i de sidste fire kampe
Premier League skulle have indgået en kæmpe aftale med de udenlandske ligaer om, at nogle af de bedste spillere vil blive udlejet til Premier League-klubberne i de sidste fire kampe denne sæson. Flere nuværende Premier League-stjerner vil også skifte klub. Nedenfor kan du se, hvilke spillere klubberne ville få:
Arsenal: Arturo Vidal
Bournemouth: Pepe
Burnley: Jamie Vardy
Chelsea: Gonzalo Higuain
Crystal Palace: Neymar
Everton: Paul Pogba
Hull: Antoine Griezmann
Leicester: Gareth Bale
Liverpool: Toni Kroos
Manchester City: Luka Modric
Manchester United: Robert Lewandowski
Middlesbrough: Lionel Messi
Southampton: Pierre-Emerick Aubameyang
Stoke: Rui Patricio
Sunderland: Cristiano Ronaldo
Swansea: Luis Suarez
Tottenham: Dimitri Payet
Watford: Riyad Mahrez
West Bromwich: Zlatan Ibrahimovic
West Ham: Gianluigi Buffon