Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp: Tror ikke på Mané mod Bournemouth

01.04.2017 Kl. 14:46
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool hentede lørdag en vigtig sejr hjemme over bysbørnene fra Everton, men det var ikke uden konsekvenser.

Sadio Mané, klubbens topscorer i indeværende sæson, måtte nemlig udgå med en skade, og Jürgen Klopp tvivler på, at senegaleseren bliver klar til onsdagens opgør mod Bournemouth.

– Vi spillede en rigtig god kamp i dag. Næsten alt var perfekt: vi vandt kampen, præstationen var god, men så mistede vi Sadio Mané. Da jeg så ham i omklædningsrummet så det ikke ud til, at han ville blive klar til onsdag, siger tyskeren til klubbens hjemmeside og tilføjer:

– Vi får at se. Forhåbentlig er det ikke så seriøst, men selvfølgelig er der et eller andet, og det gør ikke tingene lettere for os.

Klopp kunne heller ikke svare på hvor længe, Meyserside-klubben kan risikere at skulle undvære den lynhurtige kantspiller.

– Jeg ved det ikke præcist. Jeg vil ikke spekulere nu. Han har tydeligvis smerter, og det lignede ikke, at det bare var et slag eller en muskel eller sådan noget, men vi må vente.

– Da jeg kom ind, ledte jeg øjeblikkeligt efter ham, og jeg så ham på sengen. Han havde allerede fået behandling, og det så ikke ud til, at han følte sig særlig komfortabel.

Mané blev udskiftet 12 minutter efter pausen ovenpå et sammenstød med Leighton Baines.

Annonce