Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Koeman utilfreds med hysterisk Liverpool-bænk

01.04.2017 Kl. 14:33
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool tog lørdag eftermiddag en vigtig sejr over bysbørnene fra Everton, som måtte tage fra Anfield med et 1-3-nederlag i bagagen.

Sadio Mane, Philippe Coutinho og Divock Origi scorede målene for The Reds, men til trods for nederlaget var Ronald Koeman godt tilfreds med sit mandskabs præstation.

– Jeg er virkelig stolt af spillerne. Vi tabte selvfølgelig, men resultatet afspejler ikke vores præstation. Vi lukkede det andet og det tredje mål for let ind, sagde han til Sky Sports.

Hollænderen var omvendt ikke tilfreds med Liverpools bænks opførsel under opgøret.

– Tacklinger er en del af fodbold. Jeg så nogle tacklinger fra Lucas. Det handler om fodbold, men vi skal ikke lave et show fra bænken. Det er fodbold – et hårdt og fair spil.

– Jeg kan ikke lide trænere, der hele tiden råber til dommerne og linjedommerne og gør et stort nummer ud af tacklinger. De var skøre. De havde ikke brug for fysioterapeuten på banen. Det er en mandesport.

– En eller to af tacklingerne var måske for meget, men det er fodbold. Det er et derby. Jeg så tacklinger, der var til mere end gult, fra begge mandskaber. Ifølge Liverpools bænk, og jeg mener ikke manageren, skulle dommeren have uddelt otte røde kort.

Matthew Pennington scorede det enlige mål for Everton.

Annonce