Mourinho fortryder: Min behandling af Schweinsteiger var unfair
Bastian Schweinsteiger er fortid i Manchester United, da han tidligere på ugen gennemførte sit skifte til MLS-klubben, Chicago Fire.
Den tyske midtbanespiller var fravalgt af Jose Mourinho i de første tre måneder, hvor han blev degraderet til reserverne.
Han fik sig dog kæmpet op og fik lidt spilletid under Jose Mourinho, men nu erkender portugiseren, at han ikke gav Bastian Schweinsteiger den bedste behandling.
– Han går ind under den kategori over spillere, som jeg ikke har givet den bedste behandling. Jeg kommer til at savne ham, fordi han var en god og professionel fyr, som havde en god indflydelse på træningsbanen. Jeg kunne ikke stoppe ham fra et skifte, selvom vi har mange kampe, og vi formentlig kunne få brug for ham, siger Mourinho ifølge Daily Mail.
– Jeg fortyder det. Hvis jeg kunne spole tiden tilbage, vil jeg inkludere ham i truppen. På det tidspunkt havde vi for mange spillere. Vi havde på det tidspunkt også Scheiderlin, Depay, Pereira, Blackett og Wilson.
– Efter at have kendt ham som spiller og person, og den måde han har opført sig på, hvor han respekterede mine beslutninger, så fortryder jeg det. Det har jeg ingen problemer med at fortælle, fordi det ha jeg fortalt ham.
– Ofte er anden sæson altid bedre for en manager, fordi han har lært truppen at kende. Da jeg kom, havde han en sæson med mange skader og brugte meget tid på at blive behandlet. Jeg mente, at det ikke var alt for godt, slutter Mourinho.