Conte klar til at slå transferrekord: Vil have Morata til Stamford Bridge
Tilbage i 2011 slog Chelsea transferrekord, da de hentede Fernando Torres i Liverpool for £50 millioner, og El Nino er stadig klubbens dyreste spiller.
Det kan der blive ændret på til sommer, hvor Antonio Conte har udpeget Alvaro Morata som sin førsteprioritet til sommer.
Real Madrid aktiverede en tilbagekøbsklausul på Alvaro Morata sidste sommer, da han spillede i Juventus, og der gik spekulationer om, at den spanske hovedstadsklub ville sælge ham videre til Chelsea for at få en profit.
Han endte dog med at blive hos Los Blancos, men nu sættes han igen i forbindelse med The Blues.
Ifølge The Sun er Antonio Conte & Co. villige til at slå Fernando Torres' transferrekord til sommer for at få fat på Alvaro Morata. Chelsea er angiveligt klar til at betale op til £70 millioner for spanieren.
Morata har tidligere udtalt, at han muligvis skal overveje sin fremtid på Santiago Bernabeu, da det ikke er blevet til den ønskede spilletid i denne sæson.