På linje med Zlatan, Pogba og Rooney: United klar med ny kontrakt til De Gea
Den 26-årige spanske Manchester United-målmand, David De Gea, rygtes kraftigt i forbindelse med et muligt skifte tilbage til Madrid, hvor den spanske gigang, Real Madrid, er meget interesseret i De Gea.
Den spanske målmand har dog to år tilbage af sin kontrakt på Old Trafford og De Røde Djævle har en option i kontrakten, der gør, at de kan forlænge den med et yderligere år, når de ønsker.
Det er dog ikke nok for José Mourinho og co. De ønsker at foregribe sommerens mulige interesse fra Real Madrid og er derfor klar med en ny kontrakt til De Gea.
Manchester United ønsker nemlig ifølge Daily Mirror at stoppe rygterne omkring De Geas fremtid ved at tilbyde ham en ny kontrakt, der bringer ham på linje med klubbens bedst betalte spillere – Paul Pogba, Wayne Rooney og Zlatan Ibrahimovic, der tjener omkring £300.000 om ugen.
Lige nu tjener De Gea omkring £200.000 om ugen, så det ville være en stor lønforhøjelse til spanieren, hvis han vælger at skrive under.
José Mourinho har ifølge avisen også planer om at give argentinske Sergio Romero en ny kontrakt efter han har bevist sig som en glimrende back-up til De Gea.