Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Philippe Coutinho sendte Brasilien til VM

29.03.2017 Kl. 06:57
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der har været godt gang i kvalifikationen til VM-slutrunden i 2018 den seneste uges tid, og i nat blev de sidste kampe i denne omgang afviklet.

Dette sket i de amerikanske kvalifikationer, hvor der både i nord og syd blev afviklet kampe.

I Brasilien gæstede Paraguay værterne, som havde Roberto Firmino og Philippe Coutinho med fra start.

Førstnævnte startede på toppen, mens Coutinho befandt sig på kanten, hvilket skulle vise sig at være en god idé.

Lidt mere end en halv time inde i kampen, bragte Coutinho Brasilien foran.

Efter en rigtig flot dribletur på højrekanten, spillede Liverpool-dribleren et-to med Paulinho, som på kanten af feltet lagde bolden af til en fremadstormende Coutinho, der med sit venstreben sendte bolden ned i det fjerneste målhjørne.

I anden halvleg lukkede Neymar og Marcelo opgøret til 3-0. Førstnævnte brændte et straffespark ved stillingen 1-0. Chelseas Willian kom ind fra bænken.

Liverpool har nu booket et privatfly, der skal flyve Firmino og Coutinho hjem i tide, så de kan forberede sig på lørdagens tidlige Merseyside-derby klokken 12.30 engelsk tid.

Annonce