Bekræftet: Manchester United tager til USA til sommer
José Mourinhos tropper skal til sommer til USA på klubbens såkaldte "pre-season tour", hvor de skal spille fem kampe fordelt over fem forskellige byer.
– José Mourinhos tropper skal spille fem kampe i fem byer, heriblandt kampe i Los Angeles, Salt Lake City, Santa Clara og Washington DC, skriver Manchester United på sin officielle hjemmeside.
Uniteds vice-direktør Ed Woodward er tilfreds med valget af USA som stedet, hvor United skal forberede sig på 2017/18-sæsonen.
– Besøget i Nordamerika giver holdet den bedst mulige forberedelse til den nye sæson. Vi kommer til at bruge topklasse træningsfaciliteter og kommer til at spille på nogle fede stadions.
– Vi har på første hånd oplevet den passion og støtte, der er til klubben i USA, slutter han.
Sidste sommer var Manchester United i Kina.