Mourinho i raseri: Rivalerne ved ikke, hvad det vil sige at være træt
Efter en 1-0-sejr hjemme over FC Rostov sikrede Manchester United sig en plads i Europa League-kvartfinalerne.
Trods videre avancement var det ikke en tilfreds Jose Mourinho, der mødte pressen efter kampen.
Her viste portugiseren sin utilfredshed med UEFA samt planlægningen af Manchester Uniteds kampe.
– Vi var bange for at komme ud i forlænget spilletid. Det var en svær kamp, siger Mourinho til BBC og fortsætter:
– Vi har mange fjender. Normalt vil FC Rostov være vores fjender i dag, men vi har mange fjender. Det er svært at spille mandag med ti mand. Det er svært at spille nu, og så spille igen søndag klokken 12.
– Jeg vil aldrig nogensinde komme til at glemme den repræsentant fra UEFA i Rostov, der fortalte mig, at klubbens forsikring vil dække, hvis en af vores spillere blev skadet, og dermed vil det være fint.
– Nogle vil nok mene, at vi skulle have scoret flere mål, men meget går mod os. Vi taber nok kampen på søndag. Træthed har sin pris. Alle fem hold foran os i ligaen skal ikke spille europæisk fodbold, så de skal kun spille en kamp om ugen, som nogen af dem har gjort hele sæsonen. De ved ikke, hvad det vil sige at være træt, men vi vil kæmpe til det sidste, slutter Mourinho.