Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wenger: Dommerne går bevidst efter Xhaka

18.03.2017 Kl. 11:39
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal valgte i sommer at betale £30m for den 24-årige schweiziske landsholdsspiller Granit Xhaka, der kom til Emirates fra den tyske Bundesligaklub Borussia Mönchengladbach. I Tyskland havde midtbanespilleren et ry for at trække mange røde kort og allerede efter få kampe fik han sit første røde kort i Premier League. 

En dårlig start for den tidligere Basel-spiller, som efterfølgende har etableret sig som en fast del af startopstillingen i Arsenal. Arsenal-manager Arsene Wenger mener, at dommerne går efter at straffe Granit Xhaka hårdere end andre spillere grundet hans tidligere præstationer:

– Jeg mener, at Granit Xhaka i dag er kommet i en position, hvor han får gult allerede på sin første tackling i kampen. Senest mod Lincoln får han gult for sin første tackling. Derfor mener jeg, at han er blevet et offer for sine tidligere præstationer, siger den franske manager og tilføjer:

– Jeg synes, at han har udviklet sig meget i denne sæson og tænker sig mere om. I starten ville han måske ind og imponere, men nu har han fundet roen på banen og spiller mere disciplineret, slutter Arsene Wenger. 

Annonce