Koeman om Barkley: Han skal forlænge - ellers bliver han solgt
Inden for de seneste par døgn er Ross Barkley blevet rygtet både til Chelsea og Tottenham.
I sommeren 2014 skrev den engelske midtbanespiller under på en fireårig kontrakt, hvilket betyder, at hans nuværende kontrakt udløber i 2018.
Til sommer vil han altså kun have et år tilbage af sin kontrakt, og Everton-manager Ronald Koeman fortæller nu, at Ross Barkley vil blive solgt, hvis han ikke forlænger sin kontrakt.
– Han skal have skrevet under på en ny kontrakt – ellers vil han blive solgt, siger Koeman ifølge Paul Joyce og uddyber:
– Det er ikke et ultimatum. Det er op til at klubben at få en aftale på plads – det handler om et ja eller nej. Det er op til spilleren, lyder det fra Koeman.
Ifølge de engelske medier vil Everton muligvis være klar til at sælge Ross Barkley for £30 millioner, når sæsonen er færdigspillet.