Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Keane raser mod Mourinho: Måske er United for stor en klub til ham

17.03.2017 Kl. 09:51
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

– Vi taber nok kampen på søndag. Træthed har sin pris. Alle fem hold foran os i ligaen skal ikke spille europæisk fodbold, så de skal kun spille en kamp om ugen, som nogen af dem har gjort hele sæsonen. De ved ikke, hvad det vil sige at være træt, men vi vil kæmpe til det sidste.

Sådan lød det fra Jose Mourinho efter gårsdagens opgør mod FC Rostov.

Manchester United-legenden, Roy Keane, var i studiet hos ITV, mens han hørte disse udtalelser fra Jose Mourinho, og han mener bestemt, at det er noget værre vrøvl fra portugiseren.

– Jeg har i mit liv aldrig hørt så meget vrøvl som det der. Hvorfor skal vi høre på sådan noget lort? Det er det rene vrøvl. Han er manager for Manchester United – en af de største klubber i verden, som skal have en af de største trupper, og han bliver ved med at snakke om kampprogram og træthed, siger Keane til ITV og tilføjer:

– Vi har lige set på de lodtrækninger, de har haft i pokalturneringerne. De har haft en let vej med et par gode lodtrækning og mange hjemmebanekampe. Det er det rene vrøvl, han lukker ud. 

– Måske er det for stor en klub til ham. Han kan ikke håndtere alle disse krav. Reserverne kunne have vundet kampen i aften. Jeg er ved at være godt træt af ham (Mourinho, red.), slutter Keane.

Annonce