Wenger til Barcelona: Svært at tage Bellerín-interesse seriøst
Siden Barcelona sidste sommer sagde farvel til Daniel Alves har klubben ledt efter en fuldgod erstatning. Sergi Roberto har oftest spillet pladsen, men den spanske midtbanespiller har ikke været den rette erstatning for Daniel Alves.
Barcelona har angiveligt identificeret Arsenals Hector Bellerín som et transfermål til sommer, men Arsene Wenger, som har en uvis fremtid hos the Gunners, har bedt den spanske storklub om at glemme alt om Bellerín, der har en fortid på Barcelonas akademi, La Masia.
– Vi har lige forlænget kontrakten. Han har nogle utrolige år foran sig. Det er meget svært at tage disse ting seriøst, udtalte Wenger til Daily Mail, og henviste samtidig til den kontraktforlængelse, som Bellerín i november underskrev.
Den nye kontrakt binder den spanske højre back til Arsenal frem til 2022.