Fra Ligue 1 til Premier League: De 10 bedste spillere i øjeblikket
Anthony Martial: Manchester United kan komme til at betale £58 millioner for den tidligere Monaco-spiller. Han gjorde et godt indtryk fra dag ét, og han er stille og rolig på vej tilbage til sidste sæsons storform.
Zlatan Ibrahimovic: Manchester United snuppede svenskeren på en fri transfer i 2016, og han har været en vigtig spiller på Old Trafford. Den 35-årige angriber har ikke vist tegn på alderdom, og han er klubbens topscorer.
Laurent Koscielny: Arsenal hentede en relativt ukendt forsvarsspiller i Lorient i 2010, men over årene har Koscielny bevist sit værd, og han hører nu til blandt ligaens bedste stoppere.
N’Golo Kanté: Ikke mange uden for Frankrigs grænser havde hørt om Kanté, inden Leicester hentede ham i Caen i 2015. Han har sidenhen været en af ligaens bedste spillere, og han nærmer sig sit andet mesterskab i Premier League.
Olivier Giroud: To forrygende sæsoner for Montpellier var nok til at overbevise Arsenal om at satse på den franske angriber. Han er ikke altid blevet hædret for sine præstationer for the Gunners, men han har stort set altid leveret varen for Arsene Wengers mandskab.
Petr Cech: Målmanden blev en legende i Chelsea efter sit skifte fra Rennes i 2004. Han tilbragte 11 år på Stamford Bridge, inden han skiftede til Arsenal for to sæsoner siden.
Eden Hazard: Chelsea snuppede den belgiske boldekvilibrist for næsen af en række europæiske storklubber i 2012, og han har sidenhen været en af ligaens bedste spillere, og han udvikler sig fortsat.
David Luiz: Chelsea solgte brasilianeren til PSG for £50 millioner i 2014, og to år senere købte de ham tilbage for £34 – vel og mærke i en bedre udgave. Han har ikke lavet mange fejl i denne sæson, hvor han er en del af Premier Leagues bedste defensiv.
Hugo Lloris: Tottenham lavede et lille kup, da de købte den franske landsholdsanfører i Lyon i 2012. Han er stadig kun 30 år gammel, så han har stadig flere gode sæsoner i sig. Han har en stor rolle i Tottenham, som har store ambitioner i de kommende år.
Cesar Azpilicueta: Det var et røverkøb, som Chelsea lavede i 2012, da de hentede den spanske back i Marseille for £7 millioner. Azpilicueta skulle bruge lidt tid på at slå igennem i Chelsea, men nu er han en af ligaens bedste forsvarsspillere.