Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Pogba giver ikke en skid for misundelige kritikere

15.03.2017 Kl. 13:49
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Paul Pogbas svingende præstationer har været under stor kritik siden sommerens comeback til Old Trafford for £89,3 millioner fra Juventus. 

Kritikerne var atter klar med kritik, da Pogbas skuffede i mandagens 1-0-nederlag til Chelsea i FA Cup'en, hvor hans landsholdskammerat N'Golo Kanté imponerede for Antonio Contes tropper. 

Men José Mourinho forsvarer sin midtbanespiller. 

– Jeg føler, at verdenen mister sine værdier og vi ved alle, at misundelse når et niveau, som er skræmmende, fortæller Mourinho omkring Pogba, der onsdag blev 24 år, på et pressemøde. 

– Det er ikke Pauls skyld, at han tjener 10 gange mere, end nogle meget gode spillere får. Han har brug for respekt, hans familie fortjener respekt. Han kommer fra en arbejderfamilie, en familie med tre drenge og jeg er sikker på, at de har brug for masser af mad på bordet hver dag, for de er alle kæmpe drenge. Så jeg er sikker på, at mor og far skulle arbejde hårdt i mange, mange år for dem. 

– Han er en dreng, der kom til Manchester som teenager for at kæmpe for sin karriere og ikke var bange for at hjælpe for at få et bedre liv. Han nåede toppen af verden – ingen gav ham noget. 

– Jeg er virkelig tilfreds med Paul. Klubben er glad for Paul og det gode ved ham er, at grundet hans personlighed, så lytter han ikke til, hvad folk siger. Han giver ikke en skid for kritikken, slutter han. 

Annonce