Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Echo: Woodburn belønnes med landsholdsudtagelse

16.03.2017 Kl. 09:43
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

For et par dage siden skrev Daily Mail, at Ben Woodburn havde sin første landsholdsudtagelse i sigte, og nu bliver de rygter bakket op af Liverpool Echo, som mener at vide, at Chris Coleman har i sinde at udtage Liverpool-talentet til VM-kvalifikationskampen mod Irland den 24. marts.

Den 17-årige angriber har mulighed for både at spille for det walisiske og det engelske landshold, men det lader til, at Wales sikrer sig det unge angrebstalent.

Woodburn har i denne sæson grebet sin chance på førsteholdet i Liverpool, hvor han har fået syv kampe. Han blev ydermere klubbens yngste målscorer nogensinde, da han nettede i en EFL Cup-kamp mod Leeds, da han var 17 år og 45 dage.

Senest blev Woodburn skiftet ind for Philippe Coutinho efter en times spil i weekendens Premier League-sejr over Burnley. 

Annonce