Arsenal ryster på hovedet over rygter om assistents opsigelse
I 1996 kom Arsene Wenger til Arsenal, hvor han har været siden. Blot fem måneder efter ankomsten til London-klubben, hentede franskmanden Boro Primorac ind, og siden har træneren været en af Wengers tætteste allierede.
Primorac var med Wenger i Japan, inden han kom til Arsenal, og han beskrives som et afgørende medlem af Wengers stab, som 'har managerens dybeste tillid'. Det skriver Sky Sports.
I de seneste uger er tyrkiske Konyaspor blevet meldt interesserede i Primorac, som angiveligt skal have fortalt Arsenal, at han har tænkt sig at stoppe på Emirates.
Arsenal kan bestemt ikke genkende rygterne, som de kalder for 'vilde spekulationer'.
En talsmand fra Arsenal fortæller til Sky, at klubben er 'fuldstændig ubekendt' med rygterne om et Primorac-exit, og at han skulle have intentioner om at stoppe i Arsenal og fortsætte som manager.
Arsene Wenger har indikeret, at han vil afsløre, hvorvidt han fortsætter i Arsenal i slutningen af april.