Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Schmeichel efter Leicester-triumf: Ligeglad med, hvem vi trækker

15.03.2017 Kl. 00:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

30-årige Kasper Schmeichel var én af de helt store helte på en stor aften for Leicester City FC, der med en 2-0-sejr over Sevilla avancerede til Champions League-kvartfinalen. 

I det 80. minut reddede han Steven N'Zonzis straffespark ved stillingen 2-0 – hans andet reddede straffespark over de to kampe mod Sevilla, hvilket sikrede en samlet stilling på 3-2. 

Efter kampen var det en stolt Schmeichel, der mødte den engelske presse. 

– Jeg mærker stolthed. Det er en utrolig præstation for klubben. Jeg er stolt af drengene, der gjorde det godt mod et stærkt hold. Vi havde en gameplan og var vedholdende. Vi vidste, at de altid ville have bolden, men vi spillede rigtig godt. Det ville blive svært at fastholde intensiteten i anden halvleg, for vi vidste, at vi ville komme til at forsvare, fortalte Schmeichel efter kampen til BT Sport. 

– Straffesparket er én af de ting. Det er tre år siden, jeg har reddet et, og nu har jeg reddet to i to Champions League-kampe. Det er godt at hjælpe holdet med at komme videre. 

Da han blev spurgt, hvordan og hvorfor Leicester har forbedret sig så markant siden fyringen af Claudio Ranieri, svarede han: 

– Det handler om selvtillid. 

– Vi har spillet mere, som vi gjorde i sidste sæson og nu høster vi belønningen. Det var en fantastisk aften med en utrolig atmosfære. For en masse af os er vi kommer utroligt langt. Jeg er kommet fra League Two og det er utroligt at være med i kvartfinalen. Jeg er ligeglad med, hvem vi trækker, for uanset hvad bliver et godt hold, slutter han. 

Annonce